Personligt resultat siden start 13/8 2013

Minus 24 pakker smør

FAQ om 5:2 diæten

Spørgsmål og svar – om 5.2 diæten

5:2 diæten er ikke en slankekur – det er en diæt og en omlægning af sin kost der kan gøre kroppen mere sund – som sidegevinst vil du opleve et vægttab helt automatisk med faste 2 dage om ugen.

Er du nået hertil har du allerede læst lidt om 5:2 diæten og ved lidt om hvad det handler om. Det er nu tid til at se denne lille video, der helt enkelt fortæller dig (dog på engelsk) hvordan kuren virker.

Hvordan kommer jeg i gang med 5:2 diæten?

Ja – det er jo sådan set blot at beslutte sig for at starte. De fleste der rammer 5:2 diæten har tidligere prøvet en eller flere slankekurer ofte med dårlige erfaringer. Der er ikke let at tabe sig – det kræver motivation og viljestyrke. Du kan på nettet finde mange informationer om 5:2 diæten eller fastekuren som den også kaldes. Brug et par timer før du starter til at surfe lidt rundt og overvej så at melde dig ind i 5:2 diæten  gruppen på facebook.
Der finder du også en FAQ som jeg lige kan linke til her: 5:2 Diætens FAQ
Tag en beslutning og start når du er klar.

Kan jeg få hjælp med at komme godt i gang med 5:2 Diæten?

Ja der er mange i facebook gruppen der kan hjælpe og så er der personer der er gået all in for at blive klog på 5:2 Diæten, som også kan hjælpe dig. Klidfaster.dk er en af de meget seriøse med hjælp i ærmet og her på siden vil vi løbende udgive alle de relevante forskningsresultater og erfaringer vi alle kan have glæde af.

Hvilke dage skal man faste?

Det er helt ligegyldigt hvilke dage du beslutter dig for at faste. Og du kan vælge at lægge fastedagene som 2 dage efter hinanden, eller du kan fordele de 2 fastedage ud over ugen. F.eks. mandag og torsdag. Resultatet bliver det samme. Men vi er forskellige alle sammen og nole kan faste 2 dage mens andre slet ikke kan klare 2 dage uden meget mad.

Må man slet ikke spise på en fastedag.

Jo man må godt spise på en fastedag. Kvinder må max. spise 500 kcal og mænd må max spise 600 kcal. Man kan spise det hele på en gang eller man kan fordel det til eksempelvis et morgenmåltid og et aftensmåltid. Men man må også godt helt lade være at spise på en fastedag.

Hvor meget skal man så spise på en spisedag?

Du skal spise helt normalt på en spisedag. Det vil sige, at du skal spise det du plejer, men ikke overspise.  Det vil sige, at man skal spise det man har brug for (kcal) som man eller kvinde. Man skal ikke sulte sig på spisedagen i den tro at man så taber sig hurtigere. Det ødelægger den måde 5:2 diæten virker på. Du kan bruge en omregner til at finde sit daglige energi forbrug (TDEE – total daily energy expenditure) Omregner.

Hvad må man spise på en fastedag?

Inden for grænsen for kalorieforbruget på en fastedag kan du næsten spise hvad du vil. Men skal du føle dig mæt, skal du spise mad med et lavt kalorieindhold. Fastedagen skal få kroppen til at forbrænde sukker og derefter fedt og frugt og kornprodukter kan ødelægge dette. Alkohold ødelægger forbrændingen, så de ting skal du holde dig fra. Ellers er det om at finde de ting du kan lide og som passer godt ind i din kur.

Må man godt drikke lightprodukter på fastedagene?

Ja. Der er ingen eller meget få kalorier i lightprodukter. Der er mange og forskellige holdninger til lightprodukter, men i forhold til at bruge lightprodukter sammen med 5:2 Diæten – Så kan man godt drikke lightsodavand. Faktisk er der en del på fastekuren der fortæller at de har stor glæde af at kunne drikke en lightsodavand i løbet af dagen i kampen for at holde sulten fra døren.

Mit blodsukker køre op og ned kan jeg så starte på 5:2 Diæten?

Rigtig mange mennesker har svingende blodtryk og mange læner sig op af  en sukkersyge uden at vide det. Mange af disse mennesker vil opleve at et svingende blodsukker og sukkertrangen reguleres efter en periode på 5:2 diæten. Videnskabelige forsøg (kilde: Mosleys bog og dokumentar) viser også, at folk, som er disponert for sukkersyge eller allerede har udviklet ikke insulinkrævende diabetes 2, får meget bedre blodsukker værdier, når de har fulgt 5:2 diæten mindst 8 uger.
Hvis du starter dagen med at spise havregrød (uden strøsukker) evt. med kanel – så har du allerede her lagt en dæmper på blodsukkerets rutcheturer.

Kan alle starte på 5:2 Diæten?

Ja alle kan starte på 5:2 Diæten. Der er dog vise undtagelser.
Undervægtige, børn, type 1 diabetikere og type 2 diabetikere på insulin, gravide, ammende mødre, folk med en spiseforstyrrelse, nyopererede, hvis man føler sig syg eller har feber - bør man ikke følge 5:2 diæten. Tager man receptpligtig medicin, bør man som minimum snakke med sin læge, om det er tilrådeligt at begynde på 5:2 diæten.

Skal man faste på fridage eller på arbejdsdage?

Om man skal faste på fridage eller arbejdsdage er jo op til hvad man syntes er bedst – prøv dig frem. Men vil du undgå at dit køleskab følger efter dig, så læg fastedagen på dine arbejdsdage. Så er man beskæftiget med noget andet og tænker ikke så meget på at man ikke spiser. Det er min egen erfaring.

Må jeg træne på en fastedag?

Ja det må du godt. Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på. Når man faster kommer man hurtigt i underskud af sukker, salte og andre stoffer kroppen skal bruge ved fysisk aktivitet. Så alt afhængig af hvad du træner, skal du afpasse din træning eller kur til dette. Som instruktør i kampsport har jeg set store stærke unge mænd nærmest falde besvimede om midt i træningen, fordi de ikke havde fået vand nok i kroppen i løbet af dagen. Så masser af vand indenbords hvis du skal træne. Og det nytter ikke at drikke 1 liter vand 30 minutter før træning, det kan du også blive dårlig af. Dit vanddepot skal fyldes hen over hele dagen.

 

Vi arbejder på siden, der kommer mere ……..